På Efterskolen Kildevæld vil eleverne opleve et godt kammeratskab og finde venner for livet. For at værne det sociale miljø har vi nogle generelle retningslinier, som vil medvirke til elevernes personlige udvikling. På den måde bliver skolen et livsværksted hvor unge dannes og udvikler sig i samspillet med andre unge og voksne.
Vi skal respektere hinanden og hinandens ting. Det betyder naturligvis, at vi respekterer skolens anvisninger. Det betyder at vi holder en god omgangstone og lader være med at tage eller ødelægge andres ting. Der er sat bokse op i alle skabe, så det er muligt at passe på sine egne ting. Respekt er ansvarlighed overfor det andre har fået betroet. Vold er ikke et sprog vi taler. Direkte vold mod en medarbejder vil medføre afbrydelse af skoleopholdet.
Det er en selvfølge at vi alle har pligter – det hører livet til. På skolen er der først og fremmest mødepligt til undervisning, fællessamlinger, aktiviteter og nogle af måltiderne, ligesom der er regler omkring, hvornår vi skal sove og stå op, være på skolen osv. Der er lektier, afleveringer og huslige pligter, hvor vi hjælpes ad med fx rengøring, opvask og madlavning – ligesom derhjemme. Pligt er nsvarlighed overfor det du selv har fået betroet.
Har man sagt ja til Kildevæld har man samtidig sagt nej til euforiserende stoffer - også i ferier og weekender. Vi mener et stoffrit liv er en menneskeret enhver teenager bør have. Med stoffer mener vi alt hvad der er stærkere end Coca Cola og Panodil og som ikke er lægeordineret (Fx Hash (cannabis), Amfetamin, Ecstacy, Kokain og Steroider). Ved særlig bestyrket mistanke forbeholder skolen sig ret til, efter forudgående aftale med forældre og elev, at teste eleven med en urinprøve. Vi er klar over, at det er et indgreb i den personlige frihed, og vi er derfor meget varsomme og bruger det kun som absolut sidste udvej. Alkohol må heller ikke nydes på skolen – det gælder i øvrigt også skolens medarbejdere. Røgfri skole - Efterskolen Kildevæld har af sundhedsmæssige grunde valgt at være TOTALT RØGFRI. Det betyder at som elev har du ikke mulighed for at ryge under dit efterskoleophold på Kildevæld - bliver du opdaget er det ensbetydende med afbrydelse af opholdet.
Piger og drenge må ikke komme på hinandens gange, undtagen når der er ”åben gang” eller aftalt besøg. Vi mener blufærdighed er noget positivt som skal værnes. Man må godt have en kæreste, for kærlighed er noget positivt. Men samværet bør foregå offentligt uden at de andre bliver pinligt berørte eller føler sig uvelkomne. Eleverne må naturligvis ikke gå i seng med hinanden, mens de er på efterskolen.
|
|
|