Oplevelser
Efterskolen Kildevæld sørger vi for at eleverne får nogle positive oplevelser at se tilbage på. Foruden et godt kammeratskab, gode forbilleder i medarbejderne og succesoplevelser i læreprocessen, sørger vi med jævne mellemrum for afbræk i hverdagen:

Ryste-sammen-tur

Hvert år lærer vi hinanden at kende på en tredages primitiv tur. Nøgleord er Frisk luft, Bål og Natur.
Image

Idrætsstævner

Som skole deltager vi i og afholder selv en række turneringer i fodbold, håndbold, badminton, volleyball og motionsløb. Det betyder mulighed for megen idræt og mange ture til andre efterskoler.

Ekskursioner

Hvert år tager vi ud på ekskursioner til kulturelle seværdigheder. Antallet af ekskursioner varierer fra år til år.

Power Parties

Vi arrangerer anderledes teenage-møder, hvor eleverne gennem musik, multimedieshow, sketch og en peptalk fra en ungdomspræst kan opleve at Gud kan gøre en forskel.

Og en afvekslende hverdag

Livet består af både leg og alvor og vi tror motivationen er størst når dette blandes i en god cocktail.  Det gør vi ved at sætte tid af til at have oplevelser sammen med de unge som rækker ud over skolearbejdet. Vi overrasker og chokerer bevidst med aften-events, morgenhygge, natpaties eller morgenløb… Vi prøver at være uforudsigelige for at bevare gejst, glæde og motivation i en dagligdag med skole og lektier.
 
Efterskolen Kildevæld · Tøndervej 75 · DK- 6000 Kolding · tlf: 7552 4777 · email