fbpx

Fysiske Rammer

Undervisning
Skolen har moderne undervisningslokaler med alt det nødvendige AV-udstyr, og der er trådløst netværk på hele skolen, som eleverne kan tilgå via laptop eller tablet overalt på skolens område.

Undervisningen foregår i lyse og velfungerende klasselokaler med god plads. De fleste lokaler har adgang til det fri, og der er desuden adgang til mindre gruppelokaler, der hvor det er relevant.

Værelser
Skolen har plads til 113 elever – fordelt på 2-eller 4-mandsværelser. Alle skolens værelser er relativt nyrenoverdede og har en generel høj standard. Værelserne er møbleret med alt, hvad der er brug for, inkl. en værdiboks, hvor du kan opbevare dine penge og andre værdier.

Fællesfaciliteter
Rundt omkring på skolen er der rig mulighed for fællesskab og hygge, med  billard, bordtennis osv.

 

Sport & musik
I forbindelse med musikundervisningen er der adgang til et fuldt udstyret musiklokale, samt mulighed for at spille fra scenen i skolens foredragssal. Der er desuden opstillet klaverer i en række lokaler rundt om på skolen. Du må gerne medbringe din egen guitar mm. 

I 2018 har vi bygget musik/optagestudie, hvilket giver mulighed for at indspille og producere musik. Dette giver også en masse muligheder i forhold til elektronisk musik.

Skolen råder over sin egen store sportshal, som er til rådighed for eleverne under hele deres ophold på efterskolen. I forbindelse med hallen er der adgang til fitnessområde og danselokale. 

På skolens udearealer er der etableret beachvolleybane, multibane med lys og en topmoderne kunstgræsbane med lys, hvilket giver mulighed for træning året rundt. 

Skolen råder endvidere over et E-Sportslokale med nye og hurtige computere, projektor m.m. som ramme om en af tidens hurtigst voksende sportsgrene, E-Sport.

I 2020 har vi etableret et helt nyt medielokale med nye I Mac´s og et filmoptagestudie, som til sammen giver optimale rammer for medieundervisning på skolen.

 

 

 

Som efterskole er vi elevernes hjem, derfor er de også involverede og medansvarlige for at holde rent og pænt på skolen