fbpx

Studievejledning

Når du starter som elev på efterskolen, overtager vi forpligtigelsen omkring studievejledning og UU vejledning, i den tid du er på efterskolen. Det betyder også at vi sørger for den rette overlevering til de ting du skal, når du er færdig som elev på skolen, og skal videre med skole og uddannelse.

I 8. og 10 klasse er der obligatorisk brobygning, hvor du kommer ud og prøver forskellige uddannelser feks. STX og erhvervsuddannelser.

I 10. klasse vil du skulle lave en selvvalgt opgave omhandlende dine fremtidige uddannelsesønsker. Som forberedelse til dette vil vi på klassen arbejde indgående med studievalg, erhvervsafklaring, økonomi under uddannelse osv.

I 9. klasse er der ikke indlagt erhvervspraktik som en del af årsskemaet. Til gengæld har du mulighed for selv at finde en praktik hjemme i dit lokal område og så afvikle praktikken i hhv. efterårsferien og vinterferien. Vi hjælper selvfølgelig med det praktiske omkring papirer og aftaler.

Nedenfor kan du se en vejledende plan for tider og indhold i studievejledningen gennem hele skoleåret.

Årsplan for vejledning på Kildevæld

September
Ønsker for obligatorisk brobygning besluttes og aftales.

Oktober
Uddannelsessystemet gennemgås for eleverne.

November
Uge 44: Terminsprøver (8, 9, 10 kl.)
Uge 47: Brobygning for 10.kl.

Elever udfylder Uddannelsesplan på optagelse.dk.

Introduktion til OSO (10. kl)
Ungdomsuddannelserne begynder på deres “Åbent hus arrangementer” – hold øje med dagspressen i dit område.

December
Uge 50:  OSO (10.kl)

Information til elever og forældre om procedurer for tilmelding til ungdomsuddannelserne.

Januar
Primo januar: www.optagelse.dk åbner.
Eleverne skal sammen med forældrene vælge uddannelsesønsker. (9 + 10 kl.)

Uge 2: Elever informeres om tilmelding på optagelse.dk.

Fra januar ligger prioriteterne klar til eleverne på optagelse.dk. så de kan begynde at vælge ungdomsuddannelser. (9 + 10 kl.)

Inden uddannelsesvurderingen foretages af skolen, skal elev og forældre under fanen ‘Uddannelsesønske’ i Optagelse.dk sikre sig at elevens foreløbige tilkendegivelse af uddannelsesvalg er foretaget.

 

 Februar
Senest 1.februar skal uddannelsesparathedsvurdering være afgivet af studievejleder i optagelse.dk (9 + 10 kl.)

(elever der evt. ikke er erklæret uddannelsesparate sendes til UU i hjemkommunen).

Senest 26. februar skal forældrene have underskrevet – og dermed sendt uddannelsesplanen på optagelse.dk. (9 + 10 kl.)

Marts
Det er forældrenes ansvar at få afsendt uddannelsesplanen til 1. prioritet senest 1. marts. (9 + 10 kl.)

April
Uge 14: Intro (8 kl.)

Juni
Ultimo juni: Efterskolen sender prøvekarakterer til optagelse.dk for alle elever. Senest sidst i juni får man besked om optagelse på Ungdomsuddannelserne.

 

Vigtigt
Mere information om Ungdomsuddannelserne finds bla. på:

  • UddannelsesGuiden (www.ug.dk)
  • eVejledningen (www.evejledningen.dk)