VÆRDIGRUNDLAG

Efterskolen Kildevæld er grundlagt på et kristent livs- og menneskesyn, samt vor fælles danske kulturarv.

Vi har den grundlæggende overbevisning, at

•    hvert eneste menneske er skabt af Gud og derfor er noget helt enestående.
•    hvert eneste menneske er elsket af Gud, som vist gennem Jesus Kristus, og derfor fortjener respekt og omsorg.

Derfor ønsker vi på skolen at
•    vise hinanden tillid og respekt og give rum for hinandens forskellighed.
•    spejde efter og fremelske det bedste i hinanden, skabe nærvær, åbenhed og omsorg.

På Efterskolen Kildevæld bygger vi på den erkendelse at der kun er en Gud, som har skabt hvert eneste menneske unikt og enestående

Gud møder mennesket med kærlighed og tilgivelse.

Denne tro er udtrykt i Bibelen, som vi betragter som den vigtigste kilde for at forstå Gud.

Det får naturligvis stor indflydelse på den måde, vi omgås hinanden på i skolens dagligdag.

•    Vi vil opleve og vise hinanden tillid og respekt.

Når atmosfæren præges af tillid, ser vi også ærlighed og ansvarlighed. Respekten viser sig overfor hinandens valg og overfor skolens og hinandens ting.

•    Vi vil være rummelige.

Vi opfatter forskelligheden i hinandens personlige egenskaber som en styrke i fællesskabet.

•    Vi vil fremelske det bedste i hinanden.

Vi ser hinanden som enestående, men ikke enkeltstående. Derfor vil vi spejde efter og fremelske hinandens evner, gaver og personlige egenskaber.

•    Vi vil skabe nærvær, omsorg og åbenhed.

Selv om vi ikke kan erstatte hinandens nærmeste familie, tilstræber vi at skabe et trygt og omsorgsfuldt miljø på skolen.

"Den, der spejder efter det bedste i andre,
og som forsøger at fremelske det,
vinder tillid og respekt"
(Ordsprogenes Bog kap. 11 vers 27i Bibelen på hverdagsdansk).

 

EFTERSKOLERNES DAG

EK 2017-18

CAMP SOLUTION

TWEEN CAMP

FAGLIGHED

MUSIK

SPORT

MEDIE & KREA

REJSER

EVENTS

OPLEVELSER

DANS & SCENE

EUROCLASS