Vi er en kristen skole!

Som skole er vi forankret i troen på en god og kærlig Gud, som udmønter sig i en glad og positiv kristendom som en del af vores hverdag på skolen. Som elev er du hjertelig velkommen uanset hvor lidt eller meget du tror, men du vil møde tro udtrykt på forskellige områder.

Formiddagssamling

På alle hverdage mødes vi alle sammen i skolens foredragssal kl. 10.00 til et kort samling, hvor vi synger en enkelt sang, deler en tanke eller refleksion, som har at gøre med livet og fællesskabet på skolen, en god og hyggelig tradition som afsluttes med at vi beder en bøn til Gud.

CONNEXION

Er korte aftenmøder som holdes minimum én gang hver anden uge. En aften med Connexion indeholder lovsang, spændende talere og masser af mulighed for fællesskab med hinanden og Gud. Til Connexion er der fuld knald på lys og lyd, sjove konkurrencer og ikke mindst mulighed for at blive styrket og udviklet i sin tro.

AFTENSTUND

Aftenstund er mindst én gang om ugen en mulighed for at mødes til stille fordybelse, med mulighed for at bede til Gud sammen med andre, stille musik og bare en lille oase midt i det hektiske efterskoleliv. Aftensstund er et frivilligt tilbud.

KIRKE & LIV

I det omfang du har lyst til det, er der god mulighed for at gå i kirke, vi har en god relation med en stor frikirke som ligger tæt ved skolen, her er der gudstjeneste både søndag formiddag og aften. Det er helt frivilligt om man vil deltage i Gudstjenester i den lokale kirke, eller en anden kirke i byen. Har man lyst til at gøre mere er der masser af muligheder for at komme ud i andre kirker og synge, danse, lave børnearbejde osv. Vi vil også året igennem skabe mulighed for at deltage i spændende koncerter og konferencer.

LOVSANG

Lovsang er sange rettet mod Gud og kan vel bedst beskrives som moderne salmer. I praksis vil du oplever at det er elever som spiller og synger til mange af vore samlinger. Vi har en stærk lovsangskultur på skolen og som lovsanger vil du have masser af mulighed for at dygtiggøre dig som musiker, sanger og lovsangsleder. Målet er hvert år at skrive og producere nye lovsange til velsignelse og glæde ude omkring i landet.

GØR EN FORSKEL

Er muligheden for at vise næstekærlighed som i praksis kan udmøntes på alle mulige forskellige måder, som vil variere fra år til år.

Det kan for eksempel være igennem:

  • Sang, musik og hygge med ældre på lokale plejehjem.
  • Praktisk arbejde for mennesker som er syge, for ældre, handicappede eller mennesker som bare har brug for en ekstra hånd.
  • Deltagelse i landsindsamlinger for feks. Røde Kors, Hjerteforeningen osv.
  • Hjælp til børneaktiviteter i en lokal kirke, forening m.m.
  • Deltagelse i Danmarks Naturfrednings affaldsdag.
  • Hjælp som fodbolddommer i en lokal fodboldklub
  • Aktiv med maduddeling og hjælp til hjemløse.

Kun fantasien sætter grænser for, hvordan man kan være med til at gøre en forskel.

Målet med Gør en Forskel er naturligvis – at gøre en forskel – men bestemt også at give dig som elev en oplevelse af glæden ved, at gøre noget for andre.

Der vil altid være voksne involveret i projekterne og det vil altid være tale om at man deltager frivilligt.

Overordnet vil du opleve at vi respekterer dig uanset om du tror lidt eller meget eller slet ikke tror, til gengæld forventer du at du respekterer de kristne værdier som skolen bygger på.