fbpx

Musiklinjen

er en vigtig del af vores selvforståelse på Kildevæld. Som musiker eller sanger vil du opleve seriøse og dygtige undervisere som brænder for at understøtte din udvikling som sanger, musiker eller sangskriver.

Musik på Kildevæld er muligheden for at spille sammen med andre, modtage soloundervisning, skrive egne sange og producere og indspille din egen musik.

Band

At spille sammen med andre er ofte det som gør at man bliver dygtigere og mere frimodig, så der vil være rig mulighed for at etablere bands og samspilsgrupper på skolen, både med og uden underviser.

Soloundervisning

Der vil være mulighed for at modtage soloundervisning på flg. områder:

Solosang

Her du vil blive tildelt undervisning alene med en sanglærer en gang om ugen, hvor du vil blive trænet i at bruge din stemme optimalt

Klaver

Her vil du ud fra dit aktuelle niveau blive tildelt undervisning alene med en klaverlærer en gang om ugen, hvor meget du udvikler dig vil selvfølge afhænge af hvor meget du selv øver dig, du vil have en række klaverer til rådighed, hvor du kan øve alt det du vil.

Guitar

Her vil du kunne vælge mellem guitar for begyndere eller øvede, undervisningen vil være en vekslen mellem eneundervisning og samspil på små hold, du kan både dygtiggøre dig i akustisk guitar og elguitar.

Hvor det ønskes tilbyder vi også soloundervisning i trommer og bas.

Da der er grænser for hvad vi kan opnå på et efterskoleår, forventes det at man som udgangspunkt har nogen erfaring for at kunne få tilbud om soloundervisning.

Rap  

En stor del af tidens musik indeholder inspiration fra RAP musikken, derfor har vi ansat en en anerkendt Rapper, til at undervise i Rap, med mulighed for at skrive egne tekster, lære teknikken og indspille sine egne ting.

Sangskrivning og produktion

Det er også muligheden for at skrive, producere og indspille sine egne sange.

På skolen har vi etableret studie og indspilningsfaciliteter, så mange kan indspille og producere sin egen musik.

Der undervises i sangskrivning og nodelære som et tilbud til dem som gerne vil dygtiggøre sig på dette område.

Som deltager i et band eller et samspilshold, er der rig mulighed for at dygtiggøre sig på sit område, mulighed for at afprøve nye sider af sin musikalitet, få mere tro på eget talent og ikke mindst opleve, en masse huggelig timer sammen med andre med talent og glæde for musik.

Vi oplever løbende at tidligere elever uddanner sig professionelt inden for musikkens verden, motiveret og inspireret af deres tid på efterskole.

Efter interesse skaber vi mulighed for at lave et kor, som f.eks. kan synge julesange ved vores juleafslutning, forårskoncert og vores årlige show.

Du vil opleve rigtig meget positivt fællesskab omkring musik. Der vil være rig mulighed for at performe – både på skolen og ude omkring i kirker, klubber, skoler osv.

Samlet set vil du opleve at der mulighed for at dyrke musik rigtig mange timer hver uge.

Musikundervisning vil primært være placeret om eftermiddagen, dog har man i tiende klasse mulighed for at vælge op til 6 timer musik to formiddage om ugen.

Som noget nyt skal man i 8. kl. have et praktisk prøvesag, som på Kildevæld er musik, en mulighed som vi synes er fantastisk og glæder os til at afprøve for første gang i skoleåret 2020-21

 

Ønsker du at blive elev på Kildevæld?
Send os en uforpligtende ansøgning. Vi vil elske at høre fra dig.

Tøndervej 75, 6000 Kolding

+45 75 52 47 77