top of page

FODBOLD

LINJEN

På Kildevæld Fodboldlinje udvikler vi fodboldspillere og mennesker til næste niveau. Med op til 5 træninger om ugen, kampe på højeste efterskoleniveau og deltagelse i Karis Maj, DM og Skoleligaen, så udfolder vi sammen dit potentiale.

Fodbold er en vigtig del af vores skolekultur. Derfor har vi 2 årlige træningslejre i ind- og udland, individuelle udviklingssamtaler, teambuilding-aktiviteter for fodboldlinjen og et elitesamarbejde med Kolding IF.

På Kildevæld spejder vi efter det BEDSTE i hinanden! Du vil opleve at vi tror på dit talent og gør, hvad vi kan for at du hele tiden bliver motiveret til at blive en endnu bedre fodboldspiller.

Vi forventer at:

  • Du er optaget af din egen udvikling, holdets udvikling og fællesskabet fodboldlinjen

  • Du er engageret og udviser parathed i din træning

  • Du tager ansvar både på og uden for banen

  • Du bidrager positivt med det du er god til, og ønsker at arbejde med det du kan blive bedre til

  • Du trives i et konkurrencepræget miljø, og spejder efter det bedste i andre – og i dig selv

På Fodboldlinjen tilbyder vi op til 5 træningspas om ugen for både piger og drenge.

Træningen er målrettet mod at forbedre dine individuelle færdigheder og udvikle holdet som helhed. Vi træner altid med et dedikeret fokus i sammenhæng med vores proaktive, offensive og teknisk betonede spillestil.


Vi vil blive bedre hver eneste dag, vi træner med dedikation, vi arbejder hårdt og vi vil hinanden det bedste. Det er kulturen på Kildevæld!


Du skal elske at spille fodbold, og hvis du har tabt motivationen, så finder du den her igen.

 

Vi tror på, at det er passionen og glæden ved spillet, der driver værket, skaber oplevelser, og styrker motivationen
Vi har plads til dig, hvis du elsker at spille fodbold og ønsker at forbedre dig. Uanset dit niveau, så tror vi på, at vi sammen kan løfte dig til næste.
 

Samarbejde med Kolding IF

Vi har et formaliseret samarbejde med Kolding IF, hvor de dygtigste af vores elever får muligheden for at komme i træningsforløb hos Kolding IF. Kolding IF er en top 16 klub i Danmark målt på talentudvikling i DBU licens system. Derfor er det i dag helt oplagt at gå på Kildevæld og blive en del af Kolding IF’s elite setup.


Kolding IFs ungdomshold fra U15 til U19 spiller i det højeste niveau for piger og næsthøjeste for drenge i Danmark

Kampe og turneringer

Vi er aktive deltagere i de bedste turneringer og stævner i efterskoleregi, det omfatter i udendørs fodbold: DM, Skoleligaen, Karis Maj, og Efterskole Turneringer. ​


Vi bestræber os altid efter at tage det næste skridt, og vi er godt på vej. I både 2023 & 2024 lykkedes det os at vinde den bedste efterskole række i Region Syd, samt vinde guld til Karis Maj i 2023 og sølv i 2024.


Indefodbold er også en stor del af skolens kultur, hvor vi deltager i DM og konkurrerer mod andre skoler i regionen til stævner og turneringer.

Din udvikling

Gennem årene har mange talentfulde fodboldspillere udviklet deres færdigheder på Kildevæld og opnået imponerende succes på banen. Hos os er fodbold ikke bare en sport, det er en tradition, der forvandler passion til præstation.


På Kildevæld filmer vi samtlige fodboldkampe, så vi kan analysere, highlighte og gå i dybden med holdets og den individuelle præstation.


Vores træneres relation til dig er utrolig afgørende. Vi tror på, at hvis du har det godt uden for banen, så vil du blive endnu bedre på banen. Derfor holder vi også flere årlige individuelle samtaler med dig. Her fastsætter vi, følger og evaluerer vi på den plan vi lægger for dig for året. På denne måde sikrer vi, at du altid vil bevæge dig fremad.

Ønsker du at blive elev på Kildevæld

Send os en uforpligtende ansøgning. Vi vil elske at høre fra dig.

bottom of page