top of page
maria-bobrova-M19HRh6vg18-unsplash.jpg

 

 

Skal du med når fodboldlinjen tager 6 dage til Torino i Italien på en fed træningslejr? ⚽🔥

Her er der tale om en uge med fuld fokus på fodbold, sammenhold og masser af gode oplevelser – både på og uden for banen.

Som noget helt særligt skal vi opleve en af Europas største klubber helt tæt på! Vi besøger Juventus FC, hvor vi skal træne på deres topmoderne træningsanlæg (Vinovo Training Center), opleve deres ungdomsakademi, samt se en fodboldkamp på stadion.

Derudover vil vi også tage på deres fodboldmuseum, få rundvisning på Allianz Stadium og gå på opdagelse i Torino.

Turen medfører en ekstra betaling på 9500 kr.

Fodbold træningslejr hos JUVENTUS i Torino

Kildevæld-juni2024_©FlyingOctober-500k-4108.jpg
Allianz Training Center.jpg

Hvem tager med?

Træningslejren appelerer til 8. - 10. klasse elever som lever og ånder for fodbold. Her lægges der ekstra vægt på trænings-begrebet, da det er turens hovedsalig formål.

Vi træner hver dag og spiller kampe mod stærke, jævnbyrdige modstandere, så alle bliver udfordret og kan udvikle sig.


Vi skal møde nogle af Juventus' egne trænere, som vil varetage nogle træningspas og derigennem får vi lov at mærke den italienske fodboldkultur og træningsfilosofi.

Målet er at rykke os som spillere, men også komme endnu tættere på hinanden som hold. Du kan godt forberede dig på en intens uge med høj energi – men også en uge, du sent vil glemme!

Allianz Training Center.jpg
fabio-fistarol-VjA_PSSsOHI-unsplash.jpg

Torino, Italien

Torino ligger i det nordlige Italien og er en by med en lang og spændende historie. Den blev grundlagt af romerne omkring år 28 f.Kr. som en militærlejr og fik navnet Augusta Taurinorum.

Byen udviklede sig siden til et vigtigt industrielt centrum, især med bilproduktion gennem virksomheden Fiat, som har haft enorm betydning for byens vækst og økonomi.

I dag er Torino kendt for sin elegante arkitektur, sine brede boulevarder og sin stærke kultur- og fodboldtradition – blandt andet med klubben Juventus FC.

fabio-fistarol-VjA_PSSsOHI-unsplash.jpg

JUVENTUS FC

Juventus blev stiftet i 1897 af en gruppe unge studerende i Torino. Navnet “Juventus” betyder “ungdom” på latin – og det passer meget godt til klubbens oprindelse.

Klubben spillede oprindeligt i lyserøde trøjer, men skiftede senere til de sort-hvide striber, som i dag er deres varemærke. Inspirationen kom fra den engelske klub Notts County.

Juventus er den mest succesfulde klub i italiensk fodbold med flest mesterskaber i Serie A. De har i årtier været kendt for en stærk vinderkultur og stabil topklasse.

juventus-logo-0-large.jpg

Hvis du er interesseret i at høre mere om turen til Torino, kan du skrive til Filip på fh@efterskolen-kildevaeld.dk eller ring på +45 75 52 47 77

FILIP.jpg

Ønsker du at blive elev på Kildevæld

Send os en uforpligtende ansøgning. Vi vil elske at høre fra dig.

bottom of page