top of page

HISTORIE

Kildevæld efterskole er fra 1956. Vi ligger midt i Danmark, som en lille oase i udkanten af Kolding og med gåafstand til byen, til Kolding togstation, til stranden og fjorden, samt det nærliggende naturområde ”Kildevæld”.

Efterskolen åbnede i samarbejde med Apostolsk Kirke i Danmark. Apostolsk Kirke er en evangelisk frikirke og er et godkendt trossamfund i Danmark og i verden. Skolen blev de første 25 år drevet af Apostolsk Højskole, nu med navn ”Acts Academy”.

I dag er efterskolen en selvejende institution, skole og virksomhed. Skolens virke bygger på et karismatisk kristent og folkeligt idegrundlag. Vi arbejder med kerneopgaven trivsel og læring ud fra børne-og undervisningsministeriets krav til undervisning og fællesmål i de obligatoriske fag. Samt efterskolernes hovedsigte om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.

Skolen har igennem tiderne modtaget elever fra hele Danmark, elever til både 8., 9. og 10. klasse og flere har gået på skolen i op til 3 år.

 

Skolen er løbende renoveret og udvidet

1980 Ny skolebygning

I 1980 byggede man en helt ny skole, efterfølgnede flyttede eleverne fra højskolen over i egen ny bygning, som danner rammen om skolen i dag.

 

1989 Euroclass - EC

Siden 1989 har efterskolen haft et ekstra tilbud en 11. klasse, hvor den kristne tro, missionsrejser og næstekærlighed er på årsplanen.

2007 Køb af hal

Efterskolen køber Kongreshallen, som siden er gennemrenoveret og i dag er rammen for skolens indendørs sports-aktiviteter.

Efterskolen har løbende haft store projekter i gang, en foredrags- og samlingssal er tilbygget i tilknytning til skolen. Køkkenet er udvidet, der er omlagt klasselokaler og blevet bygget ekstra længde på elevfløjen, lavet ny administrativ afdeling med en flot 1.sal, dagligstuen er udvidet og der er lavet 2 ekstra små elevgange og ny hovedindgang i glas pryder skolen m.m.

I 2009 valgte skolen at blive totalt røgfri, et valg som på alle måder har været positivt.

2018 Kunstgræsbanen anlægges

Skolen valgte at tage den fulde konsekvens af ønsket om at kunne tilbyde fodbold på seriøst niveau og etablerede en fullsize kunstgræsbane med banelys, hvilket giver en fantastisk ramme til udendørsaktivitet året rundt.

2021 Skiftes vinduer i hele elevfløjen

2022 EC bliver til ”BELIEVE”

Vi Rykker Euroclass afdelingen ind under samme tag – på skolen Kildevæld. Euroclass skifter navn til ”BELIEVE”. Vi bevarer DNA´et om den Kristne Tro som fundament. Believe er en form for 10.klasse/11.klasse med et eksamensfrit skoleår. 

2023 Kolding Talent efterskole

Skolens forstander optages i Kolding Talentråd og skolen bliver en del af Kolding Talent, hvor der tilbydes morgen og eftermiddags træning i byens eliteklubber til elever med særligt talent for fodbold, håndbold, tennis, badminton, svømning, karate, bowling og volley.

2024 Stor renovering af elevfløjen

Elevfløjen omfuges og bygningen får nye sålbænke, så skolen fremstår flot, med en ny klimaskal.

Som skole er vi i bevægelse og altid i gang med udvikling på et eller flere områder. Vi ønsker at være et attraktivt førstevalg for rigtig mange teenagere.

 

Du vil i dag opleve Kildevæld, som en efterskole

  • med pæne rammer både inde og ude

  • der hænger sammen i en stor bygning.

  • som værner om elevflokken med plads til 117 elever

 

Stærk og positiv kultur omkring ”TRO” skaber rum for

  • Trivsel, Tryghed og Tro.

  • Relationer – Regler, Rammer og Retning

  • Omsorg og Opkvalificering af de unge til efteruddannelse og til livet.

 

Kildevælds People Promise: ”Vi tror på GUD, Vi tror på DIG, Vi tror på Fællesskabet”.

Samme skole – flere navne

  • 1956 ”Den Apostolske Ungdomsskole”.

  • 1976  ”Apostolsk Ungdomsskole” eller i daglig tale ”AU”.

  • 1989 ”Apostolsk Efterskole”, fordi Undervisningsministeriet “byttede” Ungdomsskole ud med Efterskole.

  • 1998 ”Efterskolen Kildevæld”.
    Navnet henviser til et naturområde og den ådal, der ligger i Koldings sydlige udkant tæt på skolen, samt den bibelske betydning af ”Kildevæld”.

  • 2024 ”Kildevæld Efterskole”. I en modernisering af hjemmeside, logo og brandingen, får K’et fokus. K for Kildevæld, Kristen efterskole i Kolding. ”Be like water” og ”Lev med vilje”.

bottom of page